Verdensmål for bæredygtig udvikling
EP støtter op om verdensmålene for bæredygtig udvikling ved at tage udgangspunkt i verdensmål 3, 7 og 12. Dette gør vi på følgende måde, ved at fokusere på emballage, transport, energiforbrug, råvarer og materialer, leverandører samt sundhed og trivsel
Emballage
EP bestræber sig på at genbruge alt emballage. Alle papkasser samt fyld til papkasser genbruges til forsendelse. Resten sendes til genbrug, hvilket er meget lidt. Alt plast på lager og service sorteres i klar og farvet plast til genanvendelse.Der er indsat affaldsstationer til sortering af papir, plastik og batterier.Der bruges ikke plastikposer i affaldsspande på kontorer.Engangsemballage som papkrus til kaffe/te ved kaffeautomaten er blevet erstattet af miljøvenlige papkrus og samtidig er plastikkrus til vand erstattet med bionedbrydelige plastikkrus.
Transport
Effektiv transport og logistik er en væsentlig faktor for at minimere miljøbelastningen. EP´s leverandører kommer primært fra vores nabolande, hvorved at transportbelastningen minimeres. Desuden arbejder vi på at minimere transportbelastningen, ved bl.a. at indgå aftaler med vores leverandører om at indkøbe større mængder af nogle typer produkter.Firmabilers kørselsmønster registreres med det formål at formindske forbruget af brændstof. Vi bestræber os på i fremtiden at købe de mest energieffektive firmabiler såsom biler med hybrid eller batteri teknologi.
Energiforbrug
EP arbejder systematisk med nedbringelse af firmaets energiforbrug. Dette gøres bl.a. ved, at alt belysning i butikker, lagre, administration og service er udskiftet til LED samt at der er installeret bevægelsessensorer på lyset i lagerhallerne.Fremover købes kun miljømærkede hårde hvidevarer som er bedst energimærket.Ved fremtidig renovering installeres automatiske porte ved lagerbygninger og service for at minimere varmespild.Desuden arbejdes der med løbende at måle og registrere vores forbrug rundt i virksomheden for derigennem at kunne minimere CO2-udledningen
Råvarer og materialer
EP forsøger i hverdagen at være så bæredygtig som mulig ved bl.a. at købe FSC-certificeret og/eller svanemærket papir, genbruge pap og emballage samt tænke i grønne løsninger. Tryksager som aviser og flyers vil fremover være FSC-mærkede og/eller svanemærkede.Intern i EP bruges fremover miljøvenlige rengøringsmidler samt miljøvenligt håndklædepapir/toiletpapir.Vi ønsker, at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at træffe et klimavenligt valg. Dette gøres ved at synliggøre vores mest klimavenlige produkter, der er i vores sortiment. Der påsættes logo med ”EP Emissionsfri Maskine” på klimavenlige produkter i EP både fysisk, på EP.dk. samt i vores markedsføringsmateriale.
Leverandører
EP´s leverandører udgør en stor del af virksomhedens samlede klimapåvirkning. Derfor samarbejder EP med leverandører som producerer produkter af høj kvalitet, således at kunden kan have sit produkt i mange år.Samtidig er det vigtigt for EP, at leverandøren i udviklingen af produkter har fokus på klimaet og arbejdsmiljøet. Dette gælder i produktionen af produktet og ikke mindst at produktet i sidste ende er arbejdsmiljømæssigt bedst muligt for den enkelte slutbruger af produktet.
Sundhed og trivsel
EP støtter op om den generelle sundhed hos personalet. Fællesaktiviteter som spinning, løb, badminton og andre fællesskabsarrangementer støttes. Der tilbydes frugtordning som fremover vil være årstidens frugter, så vi kan købe dansk og så vidt det er muligt økologisk.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Licens til mærkningen tildeles produkter, der opfylder en række kriterier. Alle indholdsstoffers livscyklus bliver analyseret ud fra, hvor meget de belaster miljøet i hele deres levetid. Produkter med Svanemærket er blandt de miljømæssigt bedste inden for den pågældende produktgruppe.
FSC-mærket
Forest Stewardship Council (FSC) er en international ikke-statslig organisation, som arbejder for at udbrede miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig brug af verdens skove.