Kobelco relancerer gravemaskinerne SK45SRX-6E og SK55SRX-6E med nye motorer, der imødekommer de seneste Stage V-emissionskrav samt er udstyret med nye funktioner og designforbedringer.
Som en fabrikant, der er specialiseret i udvikling af gravemaskiner, forstår Kobelco, hvilken vigtig rolle, minigravere spiller på små som store byggepladser. Den japanske producents minigravere kan være små i størrelsen, men de har mange af de samme teknologier og funktioner set i meget større gravemaskiner.
For eksempel har både 4,5 og 5,5 tons minigraverne, som også blev relanceret tidligere i år, den samme iNDr (integreret støj- og støvreduktion)-teknologi, der først blev set på den større SR-klasse af Kobelcos entreprenørmaskiner. Denne overlegne metode til støvfiltrering kombineret med enestående motorkøling fremmer miljøet og reducerer motorens støjudgang til et nyt niveau, gør både SK45SRX-6E og SK55SRX-6E perfekt til arbejdspladser i byen.
”SK45SRX-6E og SK55SRX-6E går muligvis under betegnelsen ”minigravemaskiner”, men de gemmer på masser af maskinkraft, især på arbejdspladser i byer og områder, hvor pladsen er begrænset.”
Jørgen Olsen, produktansvarlig for Kobelco ved Erenfred Pedersen A/S
Som en del af maskinernes relancering er motoren udskiftet til at overholde de nye Stage V emissionsregler. Nu er motoren bl.a. udstyret med et DPF dieselpartikelfilter, der hjælper med at reducere PM-emissionen. For nu ophobes kulstof som sod på partikelfilteret og afbrændes ved høj temperatur.
Takket være IFPS (Integreret Flow Pump System) og en motor med stor kapacitet er det hydrauliske flow mere effektivt end nogensinde før. Dette betyder, at minigraverne er udstyret med en meget følsom respons, som reducerer cyklustider. Denne kombination af kraft og hastighed øger gravekapaciteten pr. time. Kobelco’ernes nye motorer kombineret med et unikt hydrauliksystem bestående af tre pumper, giver graverne den stabilitet og rolighed, der sikrer præcis og jævn føring selv med tung belastning. Lige så snart maskinerne begynder at grave, benyttes den ekstra udgang fra den tredje pumpe (som ellers giver kraft til at svinge og dozeren) til armen for at give den øget kraft og sikrer dermed omtalte føring. Dette understøttes af, at kontrolventilerne nøje tilpasses maskinens regulære hydrauliske flow, når denne begynder at arbejde. Dertil er den udstyret med ”One Touch Decerelation”, der gør det nemt at skifte til tomgang, så brændstofforbruget reduceres, mens maskinen er i hvile.
Det nydesignede rektangulære mere gulvplads, et affjedret sæde og giver optimeret overblik over kontrolpanelet for nem betjening. Et større vinduesareal forbedrer yderligere overblikket både foran og bagved. Overblikket forbliver godt om natten takket være monteringen af arbejdslygter på begge sider af armen. I maskinen har du dertil mulighed for at justere sædet, hvilket giver maskinføreren masser af fodplads.
En større bom og arm leveres som standardudstyr for at sikre en større arbejdsradius. Den kompakte bagende gør dem ideelle til drift på trange steder og giver fremragende fleksibilitet, når der skal arbejdes nær mure eller graves tæt på grøfter. Og med en samlet højde på blot 2530 mm er maskinerne designet for nem transport mellem arbejdssteder.