Fragt fra 29,-
ekskl. moms
Kundeservice
Telefon/chat
7-16 (7-15)
Hurtig levering
1-2 dage på
lagervarer
e-mærket
Din tryghed

Kobelco relancerer populær SK17SR-3E


Kobelco er kendt som en af verdens førende producenter af gravemaskiner fra 1 tons op til 90 tons, men er især dedikeret af udviklingen af sine minigravere. Selv når en maskine er blevet lanceret, stopper udviklingen af maskinen ikke der. For Kobelcos produktionsudviklingsteam arbejder tæt sammen med forhandlere og kunder for at videreudvikle maskinerne. Dette er også tilfældet med minigraveren SK17SR-3E, som relanceres med nye funktioner og designforbedringer.


Forbedret førerkomfort og sikkerhed

Maskinføreren skal ofte bruge mange timer i minigraveren om dagen. Med dette in mente er hele Kobelco SK17SR-3Es arbejdsmiljø blevet opgraderet betydeligt med en luksusførerstol og håndledsstøtter i stedet for armlæn for at forbedre førerens komfort og reducere førerens træthed. Alle kontakter i førerhuset er baggrunds-belyste, og LED-arbejdslamper er installeret på bommen som standard for forbedret udsyn.



Den relancerede minigraver SK17SR-3E


Kompakt design med stor rækkevidde

Kobelco SK17SR-3E kombinerer et kompakt design med bred graverækkevidde for at være ideel til arbejdssteder, hvor pladsen er begrænset. Maskinen kan svinge 180° inden for en bredde på kun 2 meter. For med fokus på sikkerhed og fremkommelighed er Kobelco SR17SR-3E udstyret med en kort bagende, der holder sig inden for bæltebredden og således har en meget lille svingradius. Dette letter maskinførerens hverdag, idet denne ikke behøver at tage hensyn til bagenden, når der roteres.

”Når minigravere skal udvikles, er et nøglefokus for Kobelco at sikre, at ydelsen ikke kompromitteres ved maskinens lille størrelse. I tilfælde af SK17SR-3E er maskinen ikke kun konkurrencedygtig i gravekraft (15,2 kN) og trækkraft (18,3 kN), men dens nydesignede og behagelige interiør gør også maskinen særlig attraktiv for maskinførere.” udtaler Jørgen Olsen, Produktansvarlig for Kobelco ved Erenfred Pedersen A/S.

Når larvebåndene er tilbagetrukket, kan SK17SR-5 komme igennem snævre åbninger med en bredde på 1 meter. Larvebåndsbredden kan nemt justeres ved brug af maskinens håndtag. Den er kun 950 mm bred som standard, men kan udvides til 1320 mm for at forbedre dens stabile arbejdsperformance.


Holdbarhed

Når det kommer til holdbarhed, er gravemaskinen udstyret med en smedet bomtop og bolt-strammede stifter, der beskytter cylinderen mod skader under arbejdet. Maskinens hydrauliske slanger er også anbragt i et tykt svingbeslag af støbejern for yderligere holdbarhed. Som del af Kobelcos forpligtelse til at reducere sit miljømæssige fodaftryk, er SK17SR-3E nu også Stage V-kompatibel.



KONTAKT DIN LOKALE MASKINSÆLGER FOR AT HØRE MERE OM LEASING

Maskinkonsulent
Nord- og Midtjylland

Morten Valter Jensen
E-mail: mvj@ep.dk
Tlf.: 21390056

Maskinkonsulent
Sydjylland og Fyn

Niels Nørding
E-mail: nno@ep.dk
Tlf.: 20747722

Maskinkonsulent
Nordsjælland

Simon N. Nielsen
E-mail: snn@ep.dk
Tlf.: 40794711

Salgchef
Sjælland

Jørgen Olsen
E-mail: jlo@ep.dk
Tlf.: 61618071