Fragt fra 29,-
ekskl. moms
Kundeservice
Telefon/chat
7-16 (7-15)
Hurtig levering
1-2 dage på
lagervarer
e-mærket
Din tryghed

GSV Materieludlejning A/S udvider sortiment med HTC og Dustcontrol

HTC og Dustcontrol er to yderst populære brands på verdensplan, såvel som på det danske marked inden for bygge- og anlægsbranchen. Det kan mærkes hos GSV Materieludlejning A/S, som oplever en stigende efterspørgsel på de to velkendte brands og deres produkter. Senest har virksomheden med hjælp fra Erenfred Pedersen A/S udvidet og udskiftet deres samling af maskiner med nye Dustcontrol støvsugere og HTC gulvslibere, bl.a. den verdensomspændte nyhed HTC Duratiq T6.

”HTC er et produkt kunderne efterspørger, når de skal leje gulvslibere og så er det en fabrikant de kender – og som vi plejer at sige, så investerer GSV i de produkter som vores kunder efterspørger og kender,” fortæller Indkøbsdirektør Henrik B. Christensen hos GSV.

Udover HTC Duratiq T6 har virksomheden også hos Erenfred Pedersen A/S investeret i modellerne HTC GL450, GL550, GL270 samt støvsugeren Dustcontrol DC Storm 500C. Kunderne kan allerede i dag leje de nævnte modeller hos et af virksomhedens 16 logistikcentre rundt om i Danmark.


HTC og Dustcontrol til GSV


Stor tilfredshed med HTC og Dustcontrol
Den nye gulvslibemaskine Duratiq T6 fra HTC er nu endelig landet hos GSV. Modellen anvendes til slibning og polering af beton, og sætter helt nye standarder inden for pålidelighed, køreegenskaber, fleksibilitet og produktivitet. Med henblik på innovativ teknologi tilbyder denne model over 100 nye features, bl.a. integrerede vægtarme for perfekt slibetryk, nedsatte vibrationer med op til 74% og modellen er udstyret med sikkerhedslås og GPS.

Købet af støvsugerne Dustcontrol DC Storm 500C lå også til højrebenet, da denne støvsuger passer som udstyr til Duratiq T6. Den har en stor kapacitet og kraftig sugevne. DC Storm kan håndtere store mængder støv med en sugeevne på over 500 m3 i timen.

”Denne type og størrelse støvsuger er perfekt som udstyr til HTC Duratiq T6,” fortæller Henrik B. Christensen.

Derudover er støvsugeren H-klassificeret og udstyret med et HEPA H13 filter, som filtrerer 99,95% af alle partikler i kvartsstøv og garanterer, at selv de allermindste partikler separeres. Dermed kan støvsugeren minimere kvartsstøv på arbejdspladsen, når der slibes, bores, skæres eller fræses i beton.

Hos GSV bestræber de sig altid på at holde sig på forkant med kvalitetsprodukter og brands, som kunderne har kendskab til og glæde af. Derfor har virksomheden købt flere enheder af de ovenstående modeller, som også skal erstatte ældre HTC modeller i deres sortiment. Modellerne fra serien Greyline er ideel for entreprenører med behov for en pålidelig og driftssikker slibemaskine med høj brugervenlighed.

”HTC er et stabilt produkt til glæde for vores kunder og os selv,” fortæller Henrik B. Christensen, og tilføjer: ”Det er de produkter og størrelser kunderne efterspørger, og så dækker dette sortiment et bredt behov.”

I over 25 år har HTC fokuseret på innovation og udvikling af den nyeste teknologi, som har skubbet og ændret markedet af gulvslibemaskiner og gulvløsninger. HTC byder på verdens bedste og mest solgte slibemaskiner og producerer desuden et unikt sortiment af diamantværktøj til alle slags opgaver.

HTC og Dustcontrol forhandles hos Erenfred Pedersen A/S fra en af de tre afdelinger i Aalborg, Kolding og København. Virksomheden har mere end ti udekørende konsulenter, tre servicecentre og udekørende serviceteknikere til at servicere det danske marked. Erenfred Pedersen A/S leverer en lang række maskiner og værktøj til bygge- og anlægsbranchen fra nogle af verdens førende producenter.


Se vores udvalg af HTC gulvslibemaskiner her og find udvalget af Dustcontrol støvsugere her. Find de maskiner, der matcher dit behov.