Storebroren til Dustcontrols mest succesfulde en-fasede støvsuger DC Tromb 400 gennem tiderne er netop på vej til Danmark. Med en luftmængde på over 500 m³ i timen er DC Storm designet til at tage branchen med storm – positivt, vel at mærke.
Storebroren er ligesom DC Tromb 400 designet til at møde slutbrugerens behov, hvor det fra tid til anden skal gå stærkt og støvsugeren skal skifte hænder, hvorfor støvsugerne fra Storm-serien er kompakte, lette at transportere og ikke mindst meget brugervenlige. Udstyret med en effektiv, kraftig sugeevne på over 500 m³ i timen kan den nye DC Storm støvsugerserie håndtere store mængder støv, ideelt for eksempelvis gulvslibning i beton. DC Storm sætter på samme måde, som lillebroren DC Tromb 400 gjorde, nye standarder inden for støvsugere i klassen og er konstrueret til at imødekomme dagens miljøkrav og dagens maskiner, der er blevet effektivere og derved producerer mere støv end tidligere.
Kompakt, men let design
Denne støvsugerserie betegnes også som en lillebror til støvsugeren DC5900, da den er lidt mere kompakt, men baseret på de samme velafprøvede principper. Det mere kompakte design muliggør stående transport i almindelige varevogne og trailere, hvilket hjælper arbejdet med at starte i tide og undgå dyre forsinkelser. DC Storm er udstyret med et robust chassis, der også gør den egnet til hårde arbejdsmiljøer.
Krav til arbejdsmiljø
Alle støvsugerne i DC Storm-serien er udstyret med et vaskbart finfilter og mikrofiltret HEPA H13, som filtrerer afblæsningsluften med hele 99,995 %. Som følge heraf og støvsugerens kraftfulde sugeevne genereres der ikke noget støv, hvilket fremmer et godt arbejdsmiljø. Dertil er DC Storm serien H-klassificeret, der betyder, at den er godkendt til brug med farligt støv og kan bruges til flere forskellige typer af fint støv såsom gips, asbest, træ og beton.
Flere modeller
I Dustcontrol DC Storm-serien er der flere forskellige modeller. Alle modellerne har en direkte drevet, trefaset turbopumpe, der er egnet til kontinuerlig drift, tung materialetransport, punktudsug og rengøring. Der findes tre grundlæggende modeller; med almindelige poser (C), stålbeholder (A) og Longopac – lukkede poser (L). Hver er udstyret med en kraftig motor; 4 kW (DC Storm 500) 10 hp (DC Storm 600) eller 7.5 kW (DC Storm 700) motor. Nogle modeller er også udstyret med en frekvensomformer, som er meget brugbar, når der kun er 16A tilgængelig.