Fragt fra 29,-
ekskl. moms
Kundeservice
Telefon/chat
7-16 (7-15)
Hurtig levering
1-2 dage på
lagervarer
e-mærket
Din tryghed

Nedrivning i højden


D. 17. november 2017 tog P. Olesen første skridt til nedrivningen af en betonsilo og et kontroltårn liggende midt i Aalborg. Startskuddet blev en kontrolleret sprængning, der tog taget på den sidste gamle kulsilo ved Østre Havn. Siden da er det gået stærkt, rigtigt stærkt.

P. Olesen - Nedbrydning i Højden med Brokk 180
P. Olesen - Nedbrydning i Højden med Brokk 180


Komplekse omgivelser

Kun fire meter fra nedrivningen er der på den ene side travl trafik blandt aalborgensere. Mens der på den anden side står Aalborgs varmeakkumuleringstank til fjernvarme, der har betydning for driften af Aalborg Forsynings overordnede varmetransmissionssystem. Så det skal gerne stå uskadt efter nedrivningen af den 41 meter høje kontrolenhed. Men det tager Martin, maskinfører ved P. Olesen roligt.


"Opgaven er kompleks, da vi udover at skulle arbejde i højden, også skal arbejde på et trangt sted. Det sætter krav til vores måde at håndtere nedrivningen. For eksempel når det blæser, holder vi pause, da betonstykker på en størrelse på en fingernegl sagtens kan flyve op mod 15 meter. Og det vil vi selvsagt ikke udsætte nogen for"
fortæller Martin Christensen, maskinfører ved P. Olesen A/S
​​​​​​​

Til nedrivningen af den høje silo har P. Olesen brugt en nedrivnings-/gravemaskine udstyret med forskellige knusere og sakse såsom CC2500 og CC4700 fra Atlas Copco til. Og for at komme i højden har den store gravemaskine været placeret på en ordentlig bunke jord – for jo mere i højden den har skullet, jo større bunke jord har den stået på – op mod 19 meter, et vanvittigt syn. Med saksene er betonen stille og roligt klippet op og væltet indenfor i siloen for på den måde at undgå yderligere spredning af betonstøv. For at forhindre unødvendig spredning af betonstøvet uden for siloen har denne været udstyret med en materialekasse med vand, samtidigt med at gravemaskinen har været udstyret med en vandsprøjte. Forarbejdningen af de nedbrudte materialer er foregået på pladsen for på den måde at mindske miljøbelastningen i Aalborg bycentrum, som er nærmeste nabo til byggepladsen.


Alsidig og højdevant nedrivningsrobot

Da der kun er fire meter fra kontrolenheden mod Aalborgs overordnede varmetransmissionssystem er P. Olesens strategi til nedrivning af kontrolenhedens højde en anden. Den velvoksne nedrivnings-/gravemaskine har håndteret nedrivningen af de store vægge væk fra kontrolenheden, mens væggen tættest mod kontrolenheden har været udstyret med bemanding og den fjernbetjente nedrivningsmaskine Brokk 180, der har været valgt til opgaven, da den er super kompakt og kan transporteres på en platform på væggen, der skal nedbrydes.


”Man skal forestille sig en trappe med repos, der tillader robotten at trække sig fremad og vende. Derfor er det vigtigt at den hele tiden klipper nedad, så den kan flyttes med tiden,”
forklarer Martin.
​​​​​​​

Så længe ruten er nedadgående, er det intet problem. Men for at platformen kan trækkes med, skal der fjernes betonrester med 80 mm bindinger på væggen. Bearbejdningen af væggen sker stående med hovedet ud over væggen med en mejselhammer i armene. Nedrivningen er sket over nogle af årets koldeste måneder, så det er væsentligt ikke at være en frossenpind, når arbejdet både foregår i højde og i kulde.

Nedrivningsrobotten Brokk 180 må siges at kunne nedrive overalt, selv i højden. Og på trods af dens lave vægt og størrelse har den stor nok styrke til at kunne håndtere en nedbrydningshammer med en slagkraft på 406 Joules.

Nedrivningen tager tid, men P. Olesen har erfaringen og tager stille og roligt etage for etage. Og sådan fortsætter de, indtil siloen og kontrolenheden er jævnet med jorden, så nye boligområder i Aalborg kan opstå.

Nedrivning af Aalborg Midtby med nedbrydningsrobotten Brokk 180
Nedrivning af siloer i Aalborg Midtby


Spørgsmål?

Har du spørgsmål til casen, maskinerne eller tredje, så kontakt nedbrydningsspecialist Lars Nielsen på tlf.: 40727819.