Fragt fra 29,-
ekskl. moms
Kundeservice
Telefon/chat
7-16 (7-15)
Hurtig levering
1-2 dage på
lagervarer
e-mærket
Din tryghed

Erenfred Pedersen A/S udvider med italiensk agentur af minidumpere


Den italienske producent C&F SRL og Erenfred Pedersen A/S har netop indgået en aftale om eneforhandling i Danmark af minidumpere. Samarbejdet omfatter seks modeller med en kapacitet fra små 450 kg og helt op til 1.500 kg. Med et bredt udvalg af forskelligt udstyr er der mulighed for at sammensætte sin egen minidumper efter behov. De første modeller er allerede på lager.

Sortimentet af C&F minidumpere, også kendt som motorbør, er alle udviklet med fokus på maskinførerens behov og at imødekomme byggebranchens hårde forhold. Dette har resulteret i motorbøre bygget på et innovativt design og kvalitetsmaterialer, som sikrer god holdbarhed, sikkerhed og effektivitet på byggepladsen.

De seneste seks måneder har Erenfred Pedersen A/S og deres kunder haft mulighed for at teste en af de nye modeller. De mange positive tilbagemeldinger fra kunderne har medvirket til samarbejdet for at imødekomme kundernes efterspørgsel.

C&F blev grundlagt i 2002 til at fremstille komponenter til betjenings- og løftemaskiner. Siden begyndelsen har virksomheden været dreven af en innovativ tankegang. Alle minidumperne udvikles og produceres af C&F i Italien i byen Lecce, som har stået for produktion af sortimentet siden 2008.


Høj ydeevne og brugervenlighed

Modellen T85 (800 kg) og op til T150 (1.500 kg) er udstyret med det nye og innovative monojoystick. C&F minidumpere er dermed de eneste på markedet med et integreret hydraulisk joystick med servostyring, som gør det endnu nemmere at løse enhver arbejdsopgave.

De nemme og intuitive styringsmuligheder kombineret med de oscillerende larvebånd, gør at T85 motorbøren sætter en ny standard, hvad angår brugeroplevelse og ydeevne. Med en lasteevne på 800 kg er motorbøren T85 let at manøvre, hvor den ligeledes kommer let frem i alt terræn. Modellen T85 kommer i fem forskellige varianter, som er udviklet på baggrund af forskellige arbejdsbehov.


God holdbarhed og nem vedligeholdelse

Alle modeller er designet og produceret af C&F i Italien, hvor der bruges komponenter og materialer af høj kvalitet til at sikre en maksimal holdbarhed over tid. Det nye monojoystick med hydraulikstyring og unikke dobbeltpumpe gør maskinen kraftig og nem at bruge. Dette medfører betydelig reducering af forbrug og eliminere de hyppige vedligeholdelsesoperationer, som oftest ses for maskiner med mekanisk drev.De oscillerede larvebånd formindsker slag og stød på materialet samt maskinføreren. De større modeller T120 og T150 tilbyder også et Quick attach system, som gør det muligt hurtigt at kunne udskifte udstyr og funktion.


Sammensæt din egen motorbør – op til 40 forskellige kombinationer

Motorbørerne kommer med to motorer: Benzin eller diesel. Dertil er de også tilgængelige med manuel eller elektrisk start. Modellerne har en bred vifte af forskelligt udstyr, blandt andet skovle, højtip og forskellige muligheder for kasselad. På den måde har kunden mulighed for at sammensætte motorbørerne efter behov ud fra forskellige kriterier. For eksempel modellen T60 med benzin og el-start, modellen T85 med benzin, el-start og skovl, eller samme model med både skovl og højtip.

Hos Erenfred Pedersen A/S er vi eneforhandlere af C&F minidumpere i Danmark, som forhandles fra en af de tre afdelinger i Aalborg, Kolding og København. Vi har mere end ti udekørende konsulenter, tre servicecentre og udekørende serviceteknikere til at servicere det danske marked. Hos Erenfred Pedersen A/S leverer vi en lang række maskiner og værktøj til bygge- og anlægsbranchen fra nogle af verdens førende producenter.


C&F minidumpere/motorbør
C&F minidumpere/motorbør
C&F minidumpere/motorbør