Atlas Copco øger lønsomheden med en ny og avanceret teknik inden for brydningseffektivitet og ergonomi. Takket være et nyudviklet driftsprincip – konstant trykstyring, forbedret energioverførsel til boret samt den nye RHEX-mejsel – sætter RTEX rekord i brydningseffektivitet. RTEX har en brydningskapacitet som et bor på 30+ kg, men bruger kun halvt så meget trykluft og er 25% lettere.
RTEX giver store muligheder for besparelser og sætter samtidig en helt ny standard inden for innovativ trykluftteknik. Såvel konstruktion som resultat er nyskabende.
RTEX er et fantastisk værktøj at arbejde med. trods det faktum, at RTEX kun vejer 25 kg, er brydningsevnen på linje med den for bor på 30-35 kg. Det betyder, at operatøren slipper for at håndtere 5-10 kg ekstra. Målt i henhold til EN ISO 28927-10* er hånd-/armvibrationsniveauet på 3 akser under 5 m/s2. I henhold til gældende sikkerhedsforskrifter betyder det, at operatøren kan arbejde op til 8 gange længere end med konventionelle trykluftsbor. Forklaringen er det konstante trykkammer oven på boret, der fungerer som luftaffjedring. Værktøjet er mere kompakt end traditionelle bor, hvilket gør det lettere at arbejde i trange omgivelser og giver en mere ergonomisk rigtig arbejdsstilling. Faste håndtag og funktionen Sofstart™ gør det meget nemt at håndtere kraften i RTEX.
En af de mest overraskende egenskaber ved RTEX er, at det med samme brydningskapacitet bruger 50% mindre trykluft. Det betyder, at man kun behøver en halvt så stor kompressor, eller at to bor kan tilsluttes en kompressor, som tidligere kun havde kapacitet nok til ét bor. Konsekvensen bliver en mindre investering i kompressorer, mindre brændstofforbrug, nemmere transport og reducerede emissioner.
Alt dette er muligt takket være et nyt driftsprincip opfundet af Atlas Copco-ingeniørerne Olof Östensson og Thomas Lilja hos Construction Tools Innovation Center i Kalmar.
Olof Östensson fortæller om det nye driftsprincip: ”I et konventionelt trykluftsbor slipper der luft ud, hver gang stemplet bevæger sig op eller ned. I RTEX slipper der kun luft ud én gang – ved stemplets tilbageslag. Derefter presser det konstante tryk i et kammer oven på RTEX stemplet ned. Trykket oven på det arbejdende stempel er konstant. Derfor genereres der ingen vibrationer som i konventionelle bor, så der behøves ingen vibrationsdæmpning. For at opnå dette flyttede vi ventilen fra øverst oppe til længst nede på boret – vores nye ”Up-Side Down”-koncept (i stedet for "upside-down"). Det nye længere og tyndere stempel overfører kraften meget mere effektivt til den unikke "RHEX"-mejsel. Det er muligt at anvende konventionelle mejsler på RTEX, men den nye mejsel er særligt tilpasset det nye bor for at opnå optimal trykbølgeinteraktion, som giver en bedre brydningsevne. RHEX har derudover en speciel konkav spidsprofil, som betydeligt mindsker risikoen for, at mejslen sætter sig fast. Det nye driftsprincip for RTEX, det lange stempel samt RHEX-mejslen har givet en rekordhøj effektivitet – en reduktion af trykluftbehovet med over 50% for samme brydningskapacitet.”
"Den bedste nyhed med RTEX er, at det tjener sig selv hjem,” siger Michael Kjeldsen, Produktansvarlig for Atlas Copco hos EP. "Eftersom du kun skal bruge en halvt så stor kompressor, eller du kan anvende to bor i stedet for et med samme energikilde, giver RTEX et øjeblikkeligt afkast i og med, at du betaler mindre for kompressoren. Det sparer penge og skåner samtidig miljøet.”
*Vigtigt: Detaljerede oplysninger om målingerne findes i sikkerhedsinstruktionen og brugsanvisningen til produktet. Disse findes på www.acprintshop.com, varenummer 9800 1724 71.